Skip til hoved indholdet
    Hjem De 4 huse Solstrålen

Solstrålen

Solstrålen er en daginstitution der rummer en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. 

I vuggestuen er der tre stuer: Anemonerne, Tulipanerne og Mælkebøtterne.         
I børnehaveafdelingen er børnene også fordelt på tre stuer: Vintergækkerne, Valmuerne og Solsikkerne som er storegruppen.

I Solstrålen arbejder vi i dagligdagen med at børn og voksne er tæt på naturen omkring os, får kendskab til naturens gang, dyreliv, årstider og klimaet.I Solstrålen er vi medlemmer af de grønne spirer og har løbende personale på kursus indenfor natur- og miljøaktiviteter, som afspejler vores arbejde i hverdagen.

Vi har i Solstrålen det grønne flag som er et synligt symbol på vores arbejde med naturen.

I Solstrålen følger vi barnets spor og zonen for nærmeste udvikling. Vi udvikler og understøtter det enkelte barns fantasi, nysgerrighed og glæde i mødet med det ”nye”. Det er vigtigt for os at kunne sætte os ind i barnets verden, at se, opleve og forstå verdenen igennem dem. Det er derfor vigtigt for os som voksne, at alle børn er en del af et stærkt fællesskab på tværs af alder og køn. Vi er bevidste om at skabe et legende læringsmiljø, hvor vi voksne gør os umage for at være gode forbilleder, hvor vi støtter i legeaktiviteter ved at gå foran og guide barnet i interaktionerne med de andre børn og voksne.

Det er i fællesskaber med andre børn og voksne, at børn får mulighed for at udvikle og omsætte den nye viden og de kompetencer de tilegner sig. Igennem leg lærer børnene at udvikle en forståelse for deres omverden og om hvem de er som person. Det er derfor vigtigt, at vi, skaber læringsmiljøer der støtter og rammesætter, et læringsmiljø der motiverer børnene til at indgå i legefællesskaber, samt fordrer børnenes leg, læring, udvikling og dannelse på en hensigtsmæssig måde.

I Solstrålen er det vigtigt for os at skabe en dagligdag for både det enkelte barn og for børnefællesskabet, der bygger på alsidige læringsmiljøer, der skaber, udvikler og støtter børnenes sociale-, kognitive og fysiske læring.

De Grønne Spirer

Vi er medlem af De Grønne Spirer, som er en organisation der ønsker mere fokus på ude liv og bæredygtighed. Ligeledes skulle dette gerne skinne igennem i børnehaven. Dvs. at børnene i en større grad udnytter uderummet, og dets materialer, i det pædagogiske arbejde. Personalet kommer også på kursus i forskellige temaer om udelivet hvert år. Der kører små projekter hele året som begge afdelinger er en del af. f.eks. "Skraldedag", "Naturens dag" og "Hold kysten ren". Vi skal hvert år dokumentere vores tiltag for at beholde vores grønne flag som et symbol på vores arbejde med de grønne spirer.

 
Vi arbejder for at børnene i Solstrålen får:
  • Gode sproglige kompetencer
  • Respekt for naturen
  • Inkluderende børnefællesskaber
  • Fokuseret opmærksomhed
  • Plads til nysgerrighed og undren
  • Styrket fantasi og kreativitet
  • Motorisk udfoldelse i et stort læringsrum
  • Tydelige og anerkendende voksne
  • Bæredygtighed i børnehøjde
  • Mulighed for fordybelse

Madordning

Ligesom de øvrige huse i Børnehusene Nivå har vi også madordning, og har derfor også en madmor der tilbereder dejlige måltider til børnene.
Børnene får serveret formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
 

Kom og besøg os 

 
Kom og besøg Solstrålen, se vores lyse lokaler, legepladsen og hils personligt på de voksne der skaber hverdagen, måske også for dit barn - vi mener, det er vigtigt at se sig om, inden man beslutter sig endeligt for noget.
Ring gerne og aftal en tid.

Vuggestuen: 20 83 45 96, Anemonestuen, spørg efter Mille

Børnehaven: 20 80 28 55, Vintergækkerne, spørg efter Lena

 

I vuggestuen er børnene fordelt på tre stuer:
Mælkebøtter, Anemoner og Tulipaner. Vi har børnene i vuggestuen fra de er ca. 7 mdr.
Vi arbejder udfra et børneperspektiv i børnehøjde og sikrer, at børnene bliver mødt af af anerkendende voksne i en tryg og genkendelig hverdag.
Selv med de mindste børn arbejder vi efter den styrkede pædagogiske læreplan. Vi understøtter de mindstes sprogudvikling – vi har blandt andet et læserum til dialogisk læsning, faste ugentlige aktiviteter som ”krop og bevægelse”, "sanseværksted" og "Det Grønne Værksted/Science Værksted".

Inden vuggestuestart vil I modtage et velkomstbrev hvor I inviteres til legestue. Dette er et tilbud som både børn, forældre og personale er meget glade for. I kan komme og møde de andre børn og voksne i huset nogle uger inden start – dette har vist sig at gøre indkøringen mere tryg og rolig. 

Børnehaven består af tre stuer: Vintergækkerne, Valmuerne og Solsikker.

Vi er en institution der vægter udelivet højt.

Det er naturligt for os at bruge uderummet som et ekstra læringsrum.
Vi udforsker naturen og bruger skoven, stranden og nærmiljøet til at gå på opdagelse i.

Vi går eller cykler dertil og allerede i vuggestuen stifter børnene bekendtskab med at køre på løbecykel.
I takt med børnenes udvikling og alder bliver cykler og ture, både større og længere. Det fremmer både selvforståelse, kropsbevidsthed og selvværd. Vi benytter Møllevej, der er et foreningshus som vi deler med 3 andre sportsfritidsklubber.

Huset ligger i nærheden af Mølleåen, skoven og dejlige naturområder, og er med til, at danne fast base for især vores ældste børn der er på Møllevej fast mandag og tirsdag, dog ikke i skoleferierne.

Børnene får kendskab til Møllevej inden de starter på Solsikkestuen, da Vintergækkerne og Valmuerne løbende tager på ture til Møllevej.

Vi understøtter at børnene udvikler deres nysgerrighed og deres fantasi, ved at præsentere dem for alderssvarende udfordringer, hvor de voksne sammen med børnene opsøger og undersøger ny viden. Vi er opmærksomme på at opdele børnene i mindre grupper, for at give dem ro og mulighed for at eksperimentere og fordybe sig.

Vores pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnenes leg, fantasi og eksperimenteren, ved at de bruger deres krop motorisk og sansemotorisk.

Her kan du læse Solstrålens tilsynsrapporter:

Uanmeldt_tilsyn_Solstraalen2022.pdf

Anmeldt_tilsyn_Solstraalen2021.pdf

Daglig leder Karen Jepsen

Tlf: 72 56 53 47 Mobil: 41 21 81 88

email: kjep@fredensborg.dk

Niverødgårdsvej 1 , 2990 Nivå

Møllevej 14, 2990 Nivå - Naturhus

Vuggestuen
20 83 45 96 - Anemoner
50 83 63 69 - Tulipaner
25 51 89 13 - Mælkebøtter

Børnehaven
20 80 28 55 - Vintergækker
20 64 25 23 - Valmuer
21 18 31 04 - Solsikker


07.00 - 17.15 - Mandag - torsdag
07.00 - 17.00 - Fredag

Børnehusene Nivå

Børnehusene Nivå
Nivåhøj 80
2990 Nivå

Tilgængelighedserklæring