Skip til hoved indholdet
    Hjem De 4 huse Påfuglen

Påfuglen

Påfuglen er en integreret daginstitution, der er en del af områdegruppen Børnehusene Nivå, i Fredensborg Kommune.
I Påfuglen har vi tre vuggestuegrupper, to børnehavegrupper hvoraf den ene er i lokalerne ved Lærkereden. Udendørs har vi en stor legeplads med mange udfoldelsesmuligheder for børnene.
I Påfuglen har vi et produktionskøkken, hvor vores køkkendame Charlotte tilbereder mad til alle børnene.

Vi lægger vægt på børnenes trivsel og kompetencer og planlægger aktiviteter, der passer til børnenes alder og udvikling. I Påfuglen lægger vi stor vægt på samarbejdet med forældrene og der inviteres til trivselssamtaler årligt og ved behov.

Vi holder årlige forældremøder i vuggestuen, børnehaven og storgruppen. I august/ september holder vi en sommerfest for alle og i december  holder vi Lucia, hvor de kommende skolebørn går Lucia. 

I vuggestuen er børnene fordelt på tre stuer: Gul stue, Rød stue og Lilla stue. Stuerne deler et stort aktivitetsrum og et fælles anretter køkken. 
Når man har accpeteret en plads i vuggestuen, tilbyder vi at komme på hjemmebesøg, så forældre har mulighed for at møde jeres kommende kontakt person.

Vi arbejder i børnehøjde for at sikre, at børnene mødes af anerkendende voksne og at de kan være i en tryg og genkendelig hverdag.
Selv med de mindste børn arbejder vi efter de pædagogiske læreplaner. Vi understøtter de mindstes sprogudvikling – vi har f.eks. et læserum til dialogisk oplæsning, faste ugentlige aktiviteter som ”krop og bevægelse” og værkstedsaktiviteter.

Vi inddeler børnene i mindre grupper, i forbindelse med de pædagogiske aktiviteter.

Vuggestuen har sin egen legeplads, hvor der er rig mulighed for motorisk udfoldelse. Vi går også på besøg ude på børnehavens store legeplads, eller tager på ture i nærområdet.

I børnehaven er børnene fordelt på 2 stuer - Blå stue og Fugleungerne. De tre stuer arbejder på tværs af stuerne, samt i forbindelse med projektforløb.

Der er fast ugentlig turdag, hvor vi enten går på opdagelse i nærområdet, eller tager på længere ture med bus eller på cykel. Vi inddeler børnene i mindre grupper, i forbindelse med de pædagogiske aktiviteter.

Vi er ude hver dag, efter frokost, i al slags vejr.

 

Daglig 
Christina Britt Christensen
mail: cbrch@fredensborg.dk
Mobil:   24 20 06 53

Påfuglen
Islandshøjparken 54, 2990 Nivå

Påfuglen
25 42 18 35 - Rød stue
25 51 89 16 Gul stue
40 46 37 49 - Lilla stue

Lærkereden
50 82 63 64 - Fugleungerne



07.00 - 17.15  - Mandag - torsdag
07.00 - 17.00 - Fredag

Børnehusene Nivå

Børnehusene Nivå
Nivåhøj 80
2990 Nivå

Tilgængelighedserklæring