Skip til hoved indholdet
    Hjem De 4 huse Mariehønen

Mariehønen

Mariehønen er en 0-6 år institution, hvilket betyder, at dit barn kan være i den samme institution fra det starter som vuggestuebarn til det starter i SFO1.
 
Vi arbejder for at børnene i Mariehønen får:
• Gode sproglige kompetencer
• Respekt for naturen
• Inkluderende fællesskaber
• Plads til fordybelse
• Plads til nysgerrighed og undren
• Styrket fantasi og påhitsomhed
• Motorisk udfoldelse i et stort læringsrum
• Tydelige og anerkendende voksne
 

Madordning

 
Ligesom de øvrige huse i Børnehusene Nivå har vi madordning, og vores madmor tilbereder måltider med et højt økologi indhold 80-90%.

Der serveres formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
 
Alle forældre er meget velkomne til den daglige dialog med husets personale. Sammen med jer skaber vi en god hverdag og fremtid for jeres barn/børn.

VORES STUER: 
Børnene er fordelt på fire stuer
•    Brumbasserne og Larverne - Vuggestuegrupper ca. 0-3 år
•    Tusindbenene - Børnehavegrupper 3-5 år
•    Guldsmedene – Storegruppen 4-6 år.
Børnegrupperne kan variere fra år til år og derfor vil der løbende være tilpasninger i forhold til normeringen.
Vi arbejder i børnehøjde for at sikre, at børnene mødes af anerkendende voksne og for at de oplever at være i en tryg og genkendelig hverdag.
Vi arbejder efter den styrkede pædagogiske læreplan og årshjulet i Mariehønen.
Vi understøtter barnets sproglige og sociale udvikling. Vi har blandt andet et læserum til dialogisk læsning – Sproggaven, legegrupper med anvendelse af metoden legemanuskripter med det didaktiske materiale Sprogtappen. 

Mariehønen er en institution som arbejder som en helhed og har tæt dialog og sparring omkring den pædagogiske faglighed samt et tæt samarbejde i forbindelse med brobygning og overgange. Vi har kendskab til stuernes børnegruppe og arbejder med en rød tråd igennem huset. 

 

 

Daglig leder Signe Dall Krossøy
e-mail: simd@fredensborg.dk

Kontor: 72 56 56 15
Mobil:   21 52 41 17

Mariehøj 481, 2990 Nivå

72 56 56 16 - Alrum
50 83 63 73 - Brumbasserne
50 83 63 72 - Larverne

21 77 32 95 - Tusindbenene
50 83 63 75 - Guldsmedene

Mariehønen arbejder med Friluftsrådets ”De Grønne Spirer”. Vi er en institution, der har særligt fokus på naturpædagogiske temaer som fx bæredygtighed i børnehøjde, den styrkede læreplan i naturen, udeliv på legepladsen og i nærområdet.

Vi anvender ofte vores Christiania cykler på EL. Vi cykler hele året og gerne flere gange om ugen. På den måde kommer alle børn, store som små, ud og oplever vores nærmiljø, der byder på en fantastisk natur, bestående af skov, strand og lergrave. 
Vi arbejder med at børnene bliver fortrolige og kan færdes sikkert i trafikken. 

Der afholdes jævnligt børnemøder på stuerne, der handler om emnet ”Fri for mobberi”.

Mariehønen anvender det forebyggende anti-mobbeprogram ”Fri for mobberi” fra Mary fonden og Red barnet: https://www.maryfonden.dk/da/fri-for-mobberi. Målet er at skabe en vedvarende, inkluderende kultur blandt børnene og udvikle et børnefællesskab med tolerance, respekt, omsorg og mod.

Pædagogen er nøgleperson, da det er nærværet, respekten og den direkte kommunikation der skal spejles.
I Mariehønen holder vi børnemøder. Her bliver der talt ud fra de specielle samtaletavler, som hører med til materialet. Børnene kan også fortælle om episoder, de har oplevet, hvor de selv eller andre havde en svær eller god situation. Vi taler om ”at drille for sjov” og ”at drille for alvor” samt hvordan man er en god kammerat, der hjælper og passer på andre.
Der laves børnemiljøvurderinger for Dagtilbudstermometeret en gang årligt blandt de ældste børn i Mariehønen.

07.00 - 17.15 - Mandag - torsdag
07.00 - 17.00 - Fredag

Praktikstedsbeskrivelse-Mariehoenen.pdf

Børnehusene Nivå

Børnehusene Nivå
Nivåhøj 80
2990 Nivå

Tilgængelighedserklæring