---
title: "Kostpolitik"
description: "Sådan er vores kostpolitik i børnehusene"
date: "2026-06-01"
created: "2023-03-07"
---

[Hjem](https://bornehusene-nivaa.fredensborg.dk/)

                    [Om os](https://bornehusene-nivaa.fredensborg.dk/om-os)

                [Kostpolitik](https://bornehusene-nivaa.fredensborg.dk/om-os/kostpolitik)

# Kostpolitik

**Forældrebetalt frokostordning**

I Børnehusenes Nivås 3 køkkener tilbereder vi maden fra bunden af. Det gør vi med friske råvarer af høj kvalitet, som vi får leveret flere gange ugentligt.

 Vi lægger vægt på at producere velsmagende mad af årstidens råvarer og køber så vidt muligt økologisk.

Køkkenpersonalet samarbejder med det pædagogiske personale om at rammesætte måltiderne, så alle børnene får mod på og lyst til at spise sundt og varieret. Vi sammensætter menuen, så børnene både møder velkendte retter og også får mulighed for at prøve noget nyt. Der serveres vand til måltiderne.

Der serveres dagligt et formiddagsmåltid, frokost og et eftermiddagsmåltid, som er produceret ud fra Sundhedsstyrelsen anbefalinger.

**Kosten skal:**

- Overvejende være økologisk og bæredygtig af hensyn til miljøet og dyrevelfærden.
- Opbygge en sund og stærk barnekrop, fordi børnene skal have kræfter til at leve et godt børneliv.
- Dække børnenes behov for energi, fordi det kræver brændstof at være i institution.
- Være indbydende og serveres i tilpassede mængder fordi det fremmer lysten til sund mad.
- Spises under hyggelige rammer og med tilpas god tid, fordi det giver børnene en positiv oplevelse.
- Tage hensyn til børns specifikke og lægeligt begrundede behov, som kræver dokumentation.

**Forældrebestyrelsen har udarbejdet en hensigtserklæring omkring sukker**

- Børnehusene Nivå bestræber sig på at bruge sukker i begrænsede mængder.
- Forældrebestyrelsen henstiller til at forældre ved fødselsdage og særlige lejligheder medbringer sunde madvarer. Spørg gerne personalet om gode ideer.
- Undtagelse er traditionelle festdage eller særlige begivenheder.

**Fødselsdage**

I Børnehusene Nivås forældrebestyrelse bliver der jævnligt drøftet retningslinjer for, hvad der må medbringes i forbindelse med barnets fødselsdag.

Der er ingen forventning om at et barn skal medbringe noget at dele ud i institutionen. Vi sørger for i alle huse, at barnet bliver fejret, med sang og fælles opmærksomhed, så barnet oplever at denne dag er noget særligt.

Ønsker man at medbringe noget til uddeling, er følgende retningslinjer blevet vedtaget i bestyrelsen:

- Til fødselsdag i institutionen, kan børnene medbringe noget emballeret i den sundere afdeling eller hel frugt.

- Det er vigtigt at det medbragte frugt ikke er skåret ud hjemmefra, grundet regler omkring fødevarehygiejne fra fødevarestyrelsen.
- Ønsker I at invitere hjem til fødselsdag, så gå i dialog i god tid sammen med personalet fra dit barns stue om, hvordan I kan fejre dit barns fødselsdag og om det kan lade sig gøre.
- Vi henstiller forsat til at man følger den sundere linje, at man er opmærksom på kosthensyn og at der ikke uddeles slik.
